Jeg har forsøgt at fortælle lidt om både personer og træningen.
I dag vil jeg fortælle lidt og hverdagens rutiner og små øjeblikke.
Lad os starte med alarmen.
Der er ingen fast tid. Nogle dage vækkes alle kl. 5.30 og andre dage kl. 3.00 - og hvis det regner, udsættes træningen og alle går tilbage i seng igen, indtil vejret er blevet bedre.
Tidspunktet afhænger af, hvilken type træning der skal gennemføres. F.eks. har vi i morgen en lang distance med to grupper - den ene 35km og den anden 43km. Sådan en dag vækkes alle kl. 3.00 for at være klar til træningen starter kl. 4.00.
Efter træning er det normalt tid til at spise morgenmad, men først efter et dejligt varmt brusebad. Det foregår ved, at man går ned i køkkenet med en spand og henter kogende vand, som man derefter fortynder med det kolde.
Her vil jeg gerne fortælle om en lille oplevelse, jeg havde den anden dag.
I badeværelset nær mit værelse er der en kontakt, der tænder en kedel for at opvarme vandet. Kan du huske, at jeg tidligere har fortalt om, hvordan strømmen ind imellem går? Nå, det skete for to dage siden. Efter en lille morgentræning, lige imens jeg stod under bruseren. Tror du, jeg klædte mig på og gik ned i køkkenet? Nej, jeg udfordrede mig selv og åbnede hanen alligevel. Og tog et meget forfriskende brusebad.
Efter morgenmaden, som jeg har beskrevet tidligere, starter vi dagen.
Alle går igång med at gøre rent og vaske tøj. Også her har jeg en lille historie at fortælle. Efter at have taget det kolde brusebad, gik jeg så ned i køkkenet med spanden og bad om varmt vand. Da spanden var mindre end halvt fuld, sagde jeg stop og de spurgte mig, hvad jeg havde brug for vand til. Jeg svarede, til tøjet.. alle kiggede på mig med et forbløffet udtryk, da jeg forlod Køkkenet. De synes både det var mærkeligt at tage koldt bad og at vaske tøj i varmt vand, hvilket ikke er normalt her.
Herefter er der tid til at slappe af. Alle gør det på hver deres måde. Nogle tager en lur, andre går en tur og nogle foretrækker at komme til mig og få en behandling, for hurtigere at restituere efter morgentræningen. Så her starter min reelle arbejdsdag.
Under behandlingerne hjælper min kenyanske kollega, John, mig ofte.
Og efter en uge, hvor han har kigget med og jeg har forklaret processen undervejs, er tiden så endelig kommet til, at han selv skal prøve at bruge tecar-maskinen for første gang.
Jeg stoler på ham og lader ham lave en behandling på mig. Også selvom der var en lille risiko for at noget kunne gå galt. Men alt gik godt og da John er færdig med behandlingen, ankommer holdets kaptajn, Justin, der også har brug for en behandling. Jeg spørger John, om han har lyst til at fortsætte, hvilket han så gør. Resultatet? Han klarede det rigtig godt. Og som belønning lavede jeg en video til ham undervejs, som senere kan hjælpe ham med bedre at huske visse passager.
Frokostklokken ringer, men i dag skal jeg ikke spise frokost i campen.
Henry, har nemlig netop inviteret mig ud at spise på et lokalt sted.
Ikke langt derfra - et par skridt, og vi er der. Vi går ind og forbløffet over stedet, spørger jeg med det samme, om jeg må tage nogle billeder. Det giver de straks tilladelse til. I mellemtiden bliver kødsovsen med lam og chapati serveret til vores bord. Men det slutter ikke her. Skal du ikke smage lammekotteletterne? Kort sagt en virkelig god frokost og en stor oplevelse. Tak Henry!
Sådan går dagene her i Kapsait. Stille og roligt, men uforudsigelige og altid behageligt. Jeg har heldigvis stadig en uge mere, at tilbringe sammen med denne vidunderlige gruppe.
