Behandling
Tecarterapi
Tecarterapi, også kendt som Tecar eller kapacitiv-resistiv energioverførsel, er en type elektromedicinsk behandling, der især bruges til behandling af traumer og inflammatoriske patologier i muskuloskeletalsystemet.
Tecarterapi er meget udbredt inden for fysioterapi og består af en særlig massage, der praktiseres gennem et instrument, der er i stand til at reducere smerter og fremskynde den naturlige reparation af væv, hvor der åbenlyst er en skade. Alt dette omsættes til en konkret forkortelse af helbredelsestider.
.
Info og detaljer
Om tecarterapi
Selvom tecarterapi først har opnået en vis popularitet i de sidste årtier, er driftsprincipperne, der ligger til grund for det, meget ældre. Det var faktisk den franske læge og fysiker Jacques Arsène d'Arsonval, der første gang - tilbage i 1890, kom frem med denne behandlingsform. Efter d'Arsonval turde flere andre forskere og opfindere forsøge sig med lignende projekter. Blandt disse skildte den engelske læge William Beaumont sig ud. Det var også ham, der i 1939 arbejdede med konstruktionen af det første elektromedicinske instrument. Beaumont opfandt udtrykket "diatermi" for at identificere den type arbejde, han udførte. Diathermy er et ord af græsk oprindelse, der stammer fra foreningen "dia" (διά), det vil sige "gennem" og "termos" (ϑερμός), det vil sige "varme"; bogstaveligt talt betyder det "varme igennem", men i det konkrete tilfælde henviser det til en form for varme, der kommer indefra.
En særlig vigtig dato i moderne tecartherapy-historie er 1995. Dette år blev ordet Tecar født, en forkortelse for Transfer Energy Capacitive And Resistive. Oprindeligt var moderne tecarterapi en behandling, der kun var forbeholdt sårede sportsudøvere til at heles tidligere. I dag har det dog gjort indtog i forskellige konturer og er nyttigt for mange kategorier af mennesker, også dem, der ikke dyrker sport. F.eks. personer med bestemte former for gigt, ældre med klassiske patologier i fremskreden alder og ikke mindst personer med arbejdsrelatereterede lidelser.
Tecarterapi er en form for endogen termoterapi:
- Ordet "termoterapi" betyder "varmebaseret terapi". Brugen af varme til terapeutiske behandling, især indenfor smertefulde muskel- og ledssygdomme, har været udbredt i flere årtier. Nogle termoterapier, der gik forud for Tecar og stadig anvendes i dag, såsom infrarød, ultralyd og laser (laserterapi).
- Udtrykket "endogent" refererer til det faktum, at Tecar-instrumentet inducerer produktion af varme inde fra kroppen (endogen varme).
Hovedeffekterne af endogen varme:
- Endogen varmeproduktion når helt ned i det dybe væv
- Sænker viskositeten (en væskes plasma træghed) i muskel- og bindevæv
- Øger blodcirkulation
- Stimulerer lymfedrenation
- Øger den metaboliske aktivitet (de processer der samlet udgør cellers stofskifte)
- Øger oxygenering (iltning) i kroppens væv
- Forbedre kroppens indtag af næringsstoffer
- Øger elimineringen af slagge og katabolitter (affaldsprodukter i kroppens stofskifte)
- Øger de regenerative processer
- Frigiver endorfin og reducerer derved smerter
Infrarød, ultralyd og laser er derimod udstyr, der afgiver varme. Dette betyder, at varmen er eksogen, dvs. at den kommer fra en ekstern kilde til kroppen. Det særlige ved tecarterapi er netop, at det anvendte instrument stimulerer den naturlige produktion af varme indefra (som er en form for øget energi) hos den person, der er under behandling. Med andre ord, får det patientens krop til at samarbejde aktivt for hurtigere heling.
Tecarterapi-instrumentet udnytter fysikkens princip for kondensatorer (eller RC-kredsløbet eller modstandskondensatorkredsløbet).
Kondensatorens princip består af 4 elementer:
- De to såkaldte kondensatorarmaturer, som er to plader, der vender mod hinanden
- Det isolerende materiale, anbragt mellem de to forstærkninger
- Den elektriske generator, der er forbundet til de to armaturer og skaber en potentialeforskel mellem dem. Denne forskel i potentiale får den ene pol til at antage en positiv nettoladning (positiv pol) og det andet pol en negativ nettoladning (negativ pol).
Mens den positive pol tiltrækker de negative elektriske ladninger fra det isolerende materiale, tiltrækker den negative pol de positive.
Ved at overføre denne proces til Tecar-enheden, resulterer det i
- De to kondensatoramaturer der svarer til den bevægelige plade, som terapeuten masserer det smertefulde eller betændte anatomiske område og den faste plade (kaldet returpladen), som terapeuten anvender på den huddel modsat den, der skal behandles.
- Det isolerende materiale svarer til det anatomiske område, der skal behandles, inklusive alle dets væv og elektrolytter. Elektrolytter er stoffer, som i opløsning har en vis elektrisk ladning. I biologiske væv er vigtige elektrolytter f.eks. Natrium, kalium, calcium, magnesium osv.
- Den elektriske generator svarer til T-Plus maskinen, som de to plader er forbundet til, og som terapeuten tilpasser efter behov. Forskellen i potentiale, skabes af generatoren i niveauet mellem de to plader, der får elektrolytterne til at bevæge sig inde i vævene. Bevægelsen af elektrolytter er det, der genererer den endogene varme.
Tecar-enheden kan arbejde i to tilstande: den kapacitive tilstand og den resistive tilstand.
Den kapacitive tilstand benyttes til behandling af problemer i blødt væv med lav modstand, såsom muskler, hud, bindevæv, blodkar og lymfekar.
Den resistive tilstand er ideel til behandling af skader på væv med en høj modstand, såsom knogler, led, sener, ledbånd, brusk osv.
Altså er valget af, hvordan Tecar anvendes afhænger af, hvilken type væv, der skal behandles.
- I kapacitiv tilstand er brugen af en isoleret bevægelig plade det, der gør det muligt at handle specifikt på blødt væv.
- I resistiv tilstand er det derimod brugen af en ikke-isoleret bevægelig plade, der gør det muligt at arbejde med en høj strømmodstand i det hårde væv.
De tre biologiske virkninger, der bliver der opnås med Tecartherapy, er:
- Forøgelse af mikrocirkulation
- Vasodilatation (blodkarrenes muskulatur slapper af of karene udvider sig)
- Forøgelse af den indre kropstemperatur
I henhold til resultaterne fra adskillige videnskabelige underøgelser, der er foretaget i dette henseende, afhænger effekten af den mængde energi (energiniveau), som behandleren med Tecar-maskinen overfører til pladerne.
Terapeuten skal derfor indstille instrumentet til et lavt energiniveau (athermi) for at opnå en stigning i mikrocirkulationen. For at opnå vasodilatering skal det arbejde på et mellemliggende (mellem-termisk) energiniveau. Og endelig, for at opnå en stigning i den interne temperatur, skal enheden justeres på en sådan måde, at den leverer et højt energiniveau (hypertermi).
I bund og grund er energiniveauet derfor tre - hver af med hver sin biologiske effekt.
Baseret på ovenstående, om forbindelsen mellem den biologiske effekt og det anvendte energiniveau, er det klart, at valget af mængde energi, der overføres af Tecar-maskinen, afhænger af det terapeutiske formål. For eksempel, hvis en patient har et problem, der løses med virkningerne af vasodilatation, skal terapeuten indstille Tecar-maskinen til et mellemliggende energiniveau.
Gelse af mikroscirkulation sker ved øget blodcirkulation inde i karrene af mindre kaliber, såsom kapillærer, venuler, arterioler osv. Dette har mindst to vigtige effekter:
Øget energitransformationer, hvilket resulterer i en højere produktion af ATP af de pågældende celler.
Øget iltforbrug i de mest overfladiske lag af vævene
Stigningen i mikrocirkulation anvendes til at reducere smerter og/eller betændelse i den akutte fase, til at behandle muskelskader i den akutte fase og for at reducere ødemer (væskeophobninger).
- Øget blodvolumen, der strømmer inde i karene.
- Øget ATP-produktion i de berørte celler.
- Øget iltforbrug af det berørte væv.
- En forbedring i lymfecirkulationen.
- Forbedring af de naturlige vævsreparationsprocesser (hvor der er klart beskadigede væv).
- En mærkbar stigning i den indre temperatur.
- Yderligere vasodilatation og en yderligere stigning i blodgennemstrømningen.
- Yderligere forbedring af lymfecirkulation og dræning.
- En yderligere stigning i energitransformationer, som medfører en større produktion af ATP.
- En yderligere stigning i cellulære reparationsprocesser.
- En tydelig fornemmelse af varme på niveauet for det behandlede område. Stigningen i temperatur anvendes til at bedre kroniske betændelser, vævsfibrose, ledstivhed, lymfødemtilstande osv.
- akut efter skader, såsom forstuvninger, seneskader, senebetændelse, bursitis, knogletraumusresultater, ledbandsforstyrrelser og ledproblemer
- behandling af muskel- og osteoartikulære sygdomme, såsom kontrakturer, muskelstammer, myositis, lumbago, ischias, osteoarthritis og osteoartikulær betændelse
- rehabiliteringsprogrammer efter operation, såsom efter operation til indsættelse af en protese.
-
Resultaterne er mærkbare efter relativt få sessioner
-
Meget høj præcision på det mål, der skal behandles
-
Positive effekter, selv ved behandling af meget dybe væv
-
Fravær af større kontraindikationer og bivirkninger