20 Sep 2015
sport-ragazzi-2

Hvad er løberknæ?

Løberknæ er en vævsirritationstilstand (inflammation) på ydersiden af knæet. Den opstår på grund af et ledbånd (Tractus Iliotibialis), der ”gnaver” på den nederste og yderste del af lårbensknoglen (Femur). Ledbåndet starter på ydersiden af ballen og hoften og løber på ydersiden af låret ned til den øverste del af underbensknoglen (Lægbenet/Tibia).

Hver gang knæet bøjes og strækkes, vil ledbåndet glide hen over ydersiden af lårbensknoglen. Ved en knæbøjning på 30 grader løber ledbåndet lige hen over knoglekanten.
Hvis der forekommer en overbelastning af området mellem ledbåndet og lårbensknoglen, opstår irritation (inflammation) og dermed ”Løberknæ” (på Engelsk: ”Iliotibial band friction syndrome” eller ”Runners knee”).
Helt generelt er det altså en overbelastningsskade, hvor ledbåndet glider for hårdt eller for mange gange hen over lårbensknoglen, i forhold til hvor meget vævet kan holde til, og dermed opstår vævsirritation.Løberknæ er den hyppigste årsag til udvendig knæsmerte. Det er den anden hyppigste skade hos løbere (heraf navnet), men udgør også mellem 15-24 % af overbelastningsskaderne i cykling.